GUIDE TIL SUPERSAAS

BRUG AF SUPERSAAS, VORES ONLINE BOOKING SYSTEM
Åbn SuperSaaS gennem linket HER eller ved at klikke på [booking] øverst på siden.
Guiden til brug af saunaen findes HER
Al brug af saunaen er på eget ansvar.


VÆR OPMÆRKSOM
På mobilenheder kan SuperSaaS og skemaet se lidt forvirrende ud.

Se samme udgave af siden, som du ville se på en computer, ved at trykke på linket [Vis skrivebord].
Det findes yderst til højre i den lysegrå bjælke under skemaet.


OVERSIGT

DIN PROFIL

Alle betalinger og bookings skal foregå gennem din egen SuperSaaS profil.

  • Har du ikke en profil, så opret en med koden for nye brugere.
    Tryk på [Opret ny brugerkonto] og indtast koden.
  • Eksisterende medlemmer bedes sikre sig at deres oplysninger er komplette og korrekte.
    Tidlige medlemmer har muligvis ikke telefonnummer anført i deres profil.
    Vi beder om at det bliver tilføjet og holdt opdateret sammen m.
  • Navne skrives med store forbogstaver. | f.eks. Arne Alexander Jacobsen
  • Telefonnummer skrives som otte tal uden mellemrum. | f.eks. 44996655
  • Email skrives med små bogstaver. | f.eks. tanteolga@lollandfalster.dk

FORSTÅ SUPERSAAS

  1. Øverst til højre i den blå bjælke ses email og nuværende saldo.
  2. Betalinger sker gennem linket [butik] øverst i linjen med priser.
  3. Nederst til højre findes kalenderen, hvor du vælger dag.
  4. Under den er skemaet for den valgte dag.
  5. I menuen Vis sikrer indstillingen [Alle] at hele skemaet vises.
    Brug denne hvis skemaet kun viser en enkelt kolonne.

FORSTÅ SKEMAET

Hver time er inddelt i fjorten felter.
Fra venstre mod højre er her deres funktioner.

  • FELT 1 | Medlemssauna (blå)
    Her angiver admin hvis timen er reserveret til medlemmer.
    På de tider må der ikke oprettes lukket sauna eller bookes gæster.
    Der må heller ikke bookes to sammenhængende tider.
  • FELT 2 | Lukket sauna (rød)
    Her kan medlemmer oprette en times lukket sauna for 150kr.
  • FELT 3 | Tilmelding 1 (grå)
    Her kan medlemmer oprette en times almindelig åben sauna for 0,01kr.
    Feltet bruges til almindelig booking i tidsrum med medlemssuna.
  • FELT 4-10 | Tilmeldinger for medlemmer (grønne)
    Her kan medlemmer booke tid til medlemssauna og åben sauna.
  • FELT 11-14 | Gæstepladser (tyrkis)
    Her kan medlemmer booke gæster til åben sauna for 30kr.

BETAL KONTINGENT | 200kr. for en vintersæson

  • For at kunne bruge skemaet skal dit årskontinget være betalt.
  • Kontingentet skal betales gennem din egen profil på SuperSaaS.
    Andre må gerne hjælpe dig med at oprette og benytte din SuperSass profil.
    De må også gerne betale for dig i butikken, så længe du selv er logget ind.
  • Tryk på linket [butik] øverst på forsiden.
  • Tryk på [Køb nu] i feltet Årskontingent.
  • Gennemfør betaling gennem PayPal, med PayPal-konto eller som gæst.
    På mobile enheder beder PayPal dig oprette en bruger.
    Brug en Mac eller PC for at blive vist muligheden for at betale som gæst.
  • PayPal overholder samme krav som andre betalingsplatforme.
  • Med betaling af kontingent indsættes også 1kr. på din SuperSass konto.
    Beløbet rækker til oprettelse af åben sauna 100 gange.

INDSÆT PENGE

  • Tryk på linket [butik] øverst på forsiden.
  • Tryk på det beløb, du skal bruge.
  • Gennemfør betaling gennem PayPal, med PayPal-konto eller som gæst.
    På mobile enheder beder PayPal dig oprette en bruger.
    Brug en Mac eller PC for at blive vist muligheden for at betale som gæst.
  • PayPal overholder samme krav som andre betalingsplatforme.
  • Samlede insatte beløb kan altid ses på forsiden på SuperSaaS.

OPRET ÅBEN SAUNA | 00,01 kr. for en time

Opret kun åben sauna hvis der ikke allerede er oprettet lukket sauna.

  • Tryk i felt 3 fra venstre, [Tilmelding 1], på den tid du ønsker til opretning af åben sauna.
  • Opret dig med eget navn.
    I feltet [Besked] kan du anføre særlige forhold, du vil informere om.
    Særlige forhold kunne eksempelvis være valgfri påklædning, stillesauna, eller sauna med musik.
  • Øvrige medlemmer kan nu booke sig selv og gæster.
  • Har du oprettet en tid til åben sauna, er du selv automatisk booket, og:
    du sørger for at ovnen er tændt og varm til tiden.
    du sørger for at saunaen videregives pæn og ryddelig.

OPRET LUKKET SAUNA | 150 kr. for en time

Opret kun lukket sauna hvis der ikke allerede er oprettet åben sauna eller medlemssauna.

  • Tryk i felt 2 fra venstre, [Lukket sauna], på den tid du ønsker.
  • Opret dig med egent navn. Mere er ikke nødvendigt.
  • Din SuperSaaS profil vil blive opkrævet 150kr.
    Beløbet skal være indsat på forhånd gennem butikken.
  • Du skal selv være til stede under en lukket sauna, du har oprettet.

BOOK EGEN TID | 0 kr. for et time

Undgå at booke dig på lukket sauna eller tider, hvor der allerede er otte tilmeldte.

  • Brug af saunaen under åben sauna og medlemssauna koster ikke noget for medlemmer.
  • Tryk i det første ledige felt fra [Tilmelding 1] til [Tilmelding 8] på den tid du ønsker at booke.
  • Opret dig med eget navn.
  • I medlemstider er det en hjælp hvis du skriver feltet [besked] om du tænder op.
  • Husk at komme til tiden. 🙂

BOOK EN GÆST | 30 kr. for en time

Gæster må ikke bookes i tidsrum med medlemssauna.

  • Gæster er velkommen i saunaen!
    De kan bookes på de tider, hvor der er oprettet åben sauna.
  • Tryk i et af gæstefelterne yderst til højre i skemaet, og book dig med eget navn.
    Gæstens fornavn kan tilføjes i feltet [Besked] under dit telefonnummer.
  • Din SuperSaaS profil vil blive opkrævet 30kr.
    Beløbet skal være indsat på forhånd gennem butikken.
  • Du skal selv være til stede, når din gæst benytter saunaen.
  • Mere end fire gæster vil resulterer i samme pris for gæster som for lukket sauna.
    Medlemmer opfordres til at oprette lukket sauna, hvis de har mange gæster.

REGLER FOR BRUG

  • Tilmeld kun saunatid gennem egen SuperSaaS profil.
    Del din login med en fortrolig, hvis de skal handle på dine vegne.
  • Betal kun årskontinget gennem egen SuperSaaS profil.
    Det er dog frit tilladt at lade en anden betale med deres kort eller PayPal i butikken.
  • Resterende indsatte beløb under 50kr. udbetales af administrative grunde ikke ved udmelding.
  • Husk at annullere en oprettet sauna eller booking, hvis du er forhindret i at komme.
  • Der må ikke bookes to sammenhængende tider når der er medlemssauna.
  • Er du forhindret i at komme, og det kunne påvirke tiderne før eller efter?
    Ring til tidligst registrerede medlem på den pågældende tid. Telefonnummeret står på deres booking.
    God information medlemmer imellem er en stor hjælp.
    Har du oprettet åben sauna og kan ikke selv komme, kontakt da første efterfølgende deltager.
  • Fejlagtige bookinger vil blive slettet uden varsel
    Admin rydder op i skemaet fra tid til anden. Bland andet slettes forkert anførte bookinger.
    Vi har desværre ikke tid til at skrive til alle og fortælle, hvis en booking er slettet.

HYPPIGE SPØRGSMÅL

? – KAN JEG BETALE FOR ANDRES KONTINGENT?
Ja. Men kontigent skal betales gennem et medlems egen profil.
Det fuldt muligt at træde til, når der skal betales med PayPal i butikken.

? – KAN JEG BOOKE FLERE AD GANGEN TIL EN SAUNATID?
Nej. Medlemmer skal booke sig på en tid gennem deres egen profil.
Har du adgang til et andet medlems profil kan du hjælpe dem på den måde.

? – KAN JEG FÅ MINE PENGE UDBETALT IGEN?
Ved udmelding af foreningen kan indsatte beløb over 50kr. tilbagebetales manuelt.
Undgå at indsætte større beløb for en sæson, end du forventer at bruge.

? – HVEM SKAL JEG SPØRGE OM HJÆLP TIL SYSTEMET?
Spørg først andre medlemmer om hjælp, inden du kontakter bestyrelsen.
Vi vil gerne hjælpe, men vi er kun 7 ud af 450 medlemmer.

? – MÅ JEG BOOKE TO TIDER EFTER HINANDEN?
Kun uden for de tider, der er reserveret til medlemssauna.
I weekenden, i tidsrum med medlemssauna, må kun bookes enkelte tider.